Tilbage til: Portalen | Forsiden
 
  Temaoversigt >> Læs indlæg  
  Side 1 af 1
Gallerikoncert i Egens Havhuse
 


Malene Møller-hansen

Total antal indlæg : 1



Skrevet d. 02-05-2009 14:08:28
________________________________

GALLERIKONSERT I EGENS HAVHUSE

Dahlen/Bærentzen Duo

Sienna Dahlen (CAN) w/Mads Bærentzen

Søndag d.3. Maj 2009 kl.14.00 & kl.16.30

Hermed præsenteres den canadiske sangerinde Sienna Dahlen for første gang i Danmark i samarbejde med pianisten Mads Bærentzen.

De to musikere fik for omkring et år siden kendskab til hinanden igennem den amerikanske saxofonist Tim Ries, og henover efteråret 2008 har de to skrevet en række numre sammen, som de umiddelbart efter denne koncert går i studiet med, hvor de skal indspille materialet til en CD, der skal udkomme i efteråret 2009. Duoen mødtes første gang i Toronto i december måned, hvor de finpudsede det musikalske materiale samt spillede to koncerter i byen, og nu er turen så kommet til at præsentere musikken, der har rødder i både jazzen samt i folkgenren, for et dansk publikum.

Sienna Dahlen har i en årrække gjort sig bemærket på den canadiske singer/song-writer scene, en genre, hvor landet har fostret så mange store kunstnere såsom Joni Mitchell og Rufus Wainwright samt mange andre. Med en meget personlig stil, der lægger sig i kølvandet på disse to store kunstnere, har hun fået et større og større publikum i hjemlandet, efterhånden som folk har fået øjnene op for hendes melankolske og meget inderlige, kunstneriske udtryk.

Endvidere var hun i 2007 også involveret i et filmprojekt, der endte med at vinde en Oscar for Bedste Animationsfilm. Det drejer sig om den norske kortfilm ”The Danish Poet”, hvor bla. også Ingrid Bergman medvirkede. Dahlen indsang titelnummeret til filmen og nåede dermed ud til en stor skare af filmentusiaster over hele verden.

Denne eftermiddag bliver der som sagt mulighed for at stifte bekendtskab med en sanger af internationalt format samt den danske jazzpianist Mads Bærentzen, der efterhånden også har været vidt omkring både i og udenfor Europa såvel med sin egen trio som med forskellige andre medspillere igennem årene. Med andre ord er der lagt op til en helt særlig musikalsk oplevelse i de intime rammer i keramikgalleriet i Egens Havhuse.

Links:
www.siennadahlen.com

www.madsbaerentzen.dk

 

Billetbestilling – tlf.  86373000 eller i keramikgalleriet i Egens Havhuse

  Side 1 af 1
Copyright © 2006 - 2010 Landsbyhjemmeside by Andrewscom